Henrik Ibsens skrifter

Da jeg i midten af Maj måned forrige år havde havt den glæde at modtage og gøre mig bekendt med ​Deres bog om mig og mit forhold til ægteskabsspørgsmålet, var det min hensigt at sende Dem min tak i en lang og udførlig skrivelse.

Der var imidlertid omstændigheder tilstede, som dengang hindrede mig i at udføre mit forsæt. Jeg var netop i de dage begyndt at skrive på ​ mit sidst udkomne skuespil, og dette arbejde lagde beslag på al min tid og gjorde mig uskikket til at indlade mig på nogensomhelst brevveksling udenfor den rent forretningsmæssige.

Heller ikke idag vil jeg udtale mig vidtløftigt om Deres geniale værk. Ved nærmere overvejelse finder jeg at det jo egentlig heller ikke tilkommer mig at udtale mig derom.

Men hvad jeg tør sige er at jeg har beundret den originalitet og sjeldne dybsindighed, hvoraf Deres værk er ​gennemåndet, og ikke mindre den glimrende fremstillingsform, der må gøre bogen fængslende for enhver intelligent læser.

Det er en stor og uvurderlig håndsrækning til forståelse af mine skrifter, som De i dette værk har budt mig og som jeg med hjertelig glæde modtager.

Jeg har kun min tak at byde Dem til gengæld. Hjertelig tak for Deres bog og for den kærlighed til emnet, som åbenbarer sig på hvert blad!

Jeg omgåes med den plan muligens at ​gæste Sverige til sommeren. Dette vil afhænge af, hvorvidt det lykkes mig i nogenlunde betimelig tid at få fuldført ​ et nyt dramatisk arbejde, hvormed jeg allerede er begyndt at beskæftige mig. Lykkes dette så var det vel muligt at jeg kunde få den glæde personlig at gøre Deres bekendtskab og mundtlig gentage min tak til Dem fordi De har udtalt ​det åndfuldeste og dybeste, som endnu er blevet sagt om min digtning.